Velkommen til juniorsiden
Her på siden kan du finde billeder fra nye og gamle juniorture, aktuelle sedler og andet godt. Vi holder møde hver onsdag fra 18.30 til 20.30 i og omkring vores hytte på Stenløsevej 68. I juniorgrenen holder vi meget af, at have højt til loftet, derfor holder vi så vidt muligt alle møder udendørs. Så vi er da heldigvis ligeglade med om det regner, sner, blæser eller solen skinner, for naturen er vores fælles lege- og læreplads, og der er masser af plads til at udfolde sig og gennemføre udfordringer sammen. Derfor forventes det også, at man altid har tøj på til udeaktiviteter.
Vi er 4 ledere og 22 spejdere som er fordelt på tre patruljer. Vi lægger stor vægt på patruljearbejdet og forsøger at arbejde i patruljer så meget som muligt i det daglige spejderarbejde. En spejder arbejder til dagligt sammen med sin patrulje. I lærer hinanden godt at kende, griner sammen og støtter hinanden når det bliver lidt for koldt og vådt på et løb, på en tur eller måske bare på et møde. I juniorgrenen følges vi ad og gør tingene sammen, det er det der binder os sammen og gør os stærke.
Vi afholder 6-7 ture og arrangementer om året. Nogle holder vi for os selv, andre sammen med resten af gruppen eller de andre juniorspejdere i divisionen. På turene oplever man sammenholdet, tester færdigheder og udvikler sig som menneske når vejret driller, støvlerne har givet vabler og brændet er vådt. Dette er en rigtig vigtig del af at være spejder og derfor bruger vi meget tid og energi på at planlægge sjove, fede og udfordrende ture. Polarstjernen er en blandet gruppe med både drenge og piger. Dette ser vi overordnet som en kæmpe styrke og som en vigtig del af den personlige udvikling. Alligevel afholder vi en enkelt tur årligt, hvor vi deler os op, og pigerne kan få lov at være piger sammen, og drengene får lov at være drenge sammen.
Nyheder
Viser post 1 - 2 af 2.
Vis flere »
JuniorJunior |
|